Den første knop på platantræet i CGs skolegård var lige på nippet til at briste denne torsdag morgen.
Det er det første, jeg kigger efter, når jeg møder på arbejde om morgenen. Det er nemlig CGs forårsbebuder over dem alle, og det indvarsler skiftet fra dvaletilstand til livlig aktivitet.
En sådan morgen kan hurtigt tage en drejning. Da jeg gik ind i CGs hovedbygning, blev jeg mødt med et lille diskret opslag foran kontoret:
Hvorfor må 3.g’erne ikke være mere fysisk i skole?
Øh, sært spørgsmål? 3.g’erne er jo fysisk til stede i det omfang, det kan lade sig gøre, når man skal tage hensyn til alle og samtidig stadig skal udvise corona-ansvarlig adfærd!
Men så så jeg i CGs studieadministrative system, at CGs eksamensansvarlige Julie & Louise sent onsdag havde sendt en besked til alle elever i 2. og 3.g. De havde lavet en lille tegneserie (billeder nedenfor, klik for større billeder), hvor de taler med hinanden med udgangspunkt i, at:
Eleverne har altså nogle spørgsmål til terminsprøverne
Men inden jeg havde fordøjet alle taleboblerne, hørte jeg, at en af CGs engagerede og aktive elever, Alma, havde et debatindlæg i dagens Politiken – skrevet sammen med Stella fra Roskilde Gymnasium:
Det var ikke længe, vi fik lov til at være tilbage
I artiklen stiller Alma og Stella spørgsmålstegn ved ”mål og veje” prøvekulturen i det danske uddannelsessystem. Og her trækker de en række gymnasiers, bl.a. CGs, terminsprøver frem som et eksempel på, at prøver prioriteres over undervisning og samvær.
Efter godt 16 uger hjemme kunne man synes, at en uges terminsprøver ikke er at regne for noget. Om det er 16 eller 17 ugers ”dvaletilstand” er vel same, same? Men sådan opleves det ikke. Når der endelig er åbnet op for fysisk tilstedeværelse og samvær, er det selvfølgelig næsten ikke til at bære, at terminsprøver indebærer en uges begrænsninger i mulighederne for fagligt og socialt samvær. Fysisk afvikles terminsprøverne på CG, men fysisk tilstedeværelse er ikke lig livlig aktivitet. Og den forlængelse af skoleåret på godt en uge, som er meldt ud fra centralt hold, er kun en ringe trøst, når det er lige nu, man savner fysisk samvær med de klassekammerater, der så længe kun har siddet der bag skærmen.
I besvarelsen af elevernes spørgsmål til terminsprøverne finder man en argumentation, som er baseret på udtryk som ”prøvelignende begivenhed”, ”studieforberedende”, ”træning”, ”skriftlig aflevering med tvungen tilstedeværelse.”
Så alt i alt har denne torsdag morgen været et studie i den form for samtale, jeg tænker, vi gerne vil have på CG. Jeg tror på, at de fleste kan se det legitime i de argumenter, som Alma og Stella fremfører, og som rigtig mange af CGs elever helt sikkert er enige i. Jeg tror på, at de fleste også kan se det legitime i Julie og Louises argumenter, som udspringer af den holdning, CG har som institution. Men der er selvfølgelig ikke enighed om argumenternes indbyrdes værdi, hverken blandt CGs elever eller CGs ansatte. Julie og Louise afslutter i øvrigt med et konstaterende:
Ved I hvad: Det var ikke meningen at jeres gymnasieår skulle blive ramt af coronarestriktioner, men nu blev det sådan. Vi må få det bedste ud af det.
Der kan være uenighed om, hvordan vi får det bedste ud af det – på kort sigt og på lang sigt. Det er vel helt ok, tænker jeg?
Karsten Nissen Pedseren, studiecenterleder og webmaster, Christianshavns Gymnasium
Holdningerne i denne hjemmesidehistorie er personlige
